"Their Finest Hour"

Sådan ser de det nok selv, mange af de unge, der uden nogen kvababbelser vælger at kæmpe mod politiet idag..deres fineste tid. For det er jo en overlevelseskamp mod systemets robotsoldater, mod imperialismens lakajer, mod kapitalismens ensrettende hjerteløshed. Og de er frontkæmperne - adlet i den revolutionære ånd ved at trække i sort uniform og kaste sten mod politi.

Jeg brækker mig.
En ideologisk forblændethed, en politisk psykose som i månedsvis er blevet næret af en voldsromantisk retorik, der aldrig har udelukket en voldelig kamp for at modsætte sig konsekvensen af det danske retssystem. I 30´erne kaldte man sådanne grupper udenomsparlamentariske fordi de ikke ville deltage i det formelle politiske system, men istedet tog i gaden for at kæmpe for deres politiske synspunkter. De kan ikke fordømmes nok - heller ikke her i 2007. Uanset min sympati for deres subkulturelle aktiviteter eller arrangmenter, så er det vulgurt og angstfremkaldende at se dem med skinnende øjne i ophidselse over egen selvretfærdighed angribe politiet, som hele deres verdensbillede forlængst har dehumaniseret sådan at vold mod dem accepteres, ja ligefrem fordres.

Jeg oplevede det helt på tæt hold, indtil kl. 9 imorges. Jeg var nysgerrig, og ville gøre mig egne erfaringer så tidligt som muligt. Mange unge holdte sig helt ude af det. Men lidt ældre sympatisører skabte de 3-4 kontrontationer mod politiets kæde, udfordrede dem højtlydt til kamp, kastede ting, dyrkede deres "finest hour" i kampen mod systemet. De ting jeg var vidne til var fuldstændig entydige: Det var ikke politiet, der startede tumulterne.

Jeg skammer mig over at bo i et København hvor religiøse fundamentalister sommetider går tusindvis på gaden og hvor voldsdyrkende udenomsparlamentarister idag vælger at kæmpe mod vores politi.